VI ELSKER AT MØDE MENNESKER. DET ER NEMLIG SÅDAN, VI BLIVER INSPIRERET

Det er ikke muligt at lære om mennesker, kulturer og livsstile bare ved at sidde på et kontor og læse hele dagen. Man skal ud blandt mennesker og være en del af de forskellige sub-kulturer.

Hvis man ikke kommer ud og møder mennesker i deres miljøer, er det umuligt at lære om de detaljer, der definerer de sub-kulturer, som disse mennesker er en del af. Man vil således ikke være i stand til at forudse morgendagens vigtige tendenser, lære hvorfor de opstår, eller hvilke motivationsfaktorer, der driver tendenserne. Og sandsynligheden for, at man træffer beslutninger baseret på indefra-og-ud processer og forkerte antagelser er overvældende stor.

De fleste af personerne i vores team lever deres liv i og omkring metropolerne. De bruger tid på at rejse og se verden som antropologer. De går en tur på Nørrebro, lærer af de studerende og de arbejdsløse, sidder på en café i Nyhavn og lytter til de omgivende samtaler, tager til race days i Jylland, besøger landbrugsmesser, går til grønne koncerter, besøger ARoS, smaltalk'er med beboerne i andelsboligselskaberne i København NV og snakker med håndværkerne på byggepladsen. Det er sådan, vi bliver inspireret og lærer om samfundet og strømningerne. Det er sådan, vi tilegner os den viden, der er nødvendig, for at vi kan udføre vores opgaver. Vi bliver ikke "fremtidsforskere" bare ved at læse business-nyhederne i avisen eller ved at deltage i visionsløse samtaler ved et møde i "Old boys netvork".

Men vi gennemfører naturligvis undersøgelser online og ved at aktivere forskellige kundepaneler via mobiltelefonen. Det sikrer nemlig en høj datakvalitet og korte svartider. Endelige benytter vi også - som en af de få - såkaldte "youth advisory boards" for at spotte kommende tendenser blandt de yngre forbrugere og fremtidige beslutningstagere.